Om Billedskolen Horsens

Et kreativt frirum for børn, unge og voksne

Billedskolen Horsens er et kreativt frirum for børn, unge, familier og voksne, der ønsker at udfolde og udvikle deres kreativitet. Her kan du lege, eksperimentere og skabe sammen med andre – og du kan dygtiggøre dig og udvikle dine kunstneriske færdigheder.

Vi kombinerer kunstfaglig kvalitet med frihed og nysgerrighed. Hos os er der plads til det skæve, det uperfekte og det nyskabende, og vi skaber læringsrum med fokus på samarbejde, refleksion og fællesskab på tværs af alder og erfaring.

Scroll Scroll ikon
Billedskolen Horsens

Vi tror på, at kreativitet er en vigtig del af livet og at billedkunst kan styrke både fællesskab, trivsel og modet til at tænke nyt.

Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley

Hvad er Billedskolen?

Billedskolen Horsens er et sted, hvor du kan udforske billedkunst og prøve kræfter med mange forskellige visuelle udtryk. Vi arbejder blandt andet med tegning, maleri, skulptur, animation, arkitektur og andre kreative discipliner.

Vi tilbyder fritidshold, workshops, kulturprojekter og undervisning i skoler og dagtilbud – alle i rammer, hvor leg, eksperiment og kunstfaglig udvikling går hånd i hånd. Hos os kan du både prøve billedkunst for første gang og fordybe dig, hvis du allerede har erfaring.

Billedskolen har mere end 20 års erfaring med at udvikle kunstfaglige læringsmiljøer for børn og unge. Vi står blandt andet bag talentmiljøet Visuelt Gymnasium Horsens og Makværk Festival, som bringer billedkunsten ud til nye målgrupper i nye formater.

Sammen med byens andre kulturskoler driver vi børnekulturhuset Kulturstationen i Horsens midtby, og vi samarbejder løbende med skoler, institutioner og kulturaktører om at bringe billedkunsten ud i nye sammenhænge.

Billedskolen Horsens er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Horsens Kommune og arbejder for, at flere børn og unge møder kunst og kultur i deres hverdag.

 

Det er vi sat i verden for

Vi drømmer om en fremtid, hvor billedkunst er en naturlig del af børn og unges liv, og hvor kreative kompetencer bliver anerkendt på lige fod med andre faglige evner.

Billedkunsten kan styrke både dannelse, refleksion og trivsel. Derfor arbejder vi for at udvikle og udbrede billedkunstens muligheder gennem undervisning, samarbejder og kulturprojekter, så kreativitet og visuel tænkning bliver en naturlig del af livet i Horsens Kommune og videre ud i verden.

Vores team

Kreative. Tegnegale. Idemagere. Passionerede. Nørder. Vores personale er mange ting, men først og fremmest er de her for at inspirere og lære andre glæden ved kreativitet. Du kan møde dem herunder. 

 

Helene Engelund // Leder af Billedskolen Horsens

Suzanne D. Taylor // Kommunikations- og projektkoordinator

Beth Justesen // Hovedunderviser og projektmedarbejder

 

Stine Steffensen // Kulturtekniker 

Kirsten Andreasen // Økonomi - kulturskolernes fælles administration   

Meike Kerstine Mervig // Tilmelding - kulturskolernes fælles administration

Poul Erik Tovgaard // Teknisk Serviceleder - Kulturstationen 

Hvem er vi for?

Billedskolen Horsens er primært for børn og unge, men vi tilbyder også aktiviteter for familier og voksne, der ønsker at opleve og udvikle deres kreativitet.

Vi er et sted, hvor det er trygt at eksperimentere, fordybe sig og opdage nye måder at udtrykke sig på – uanset erfaring og alder.

×