Makværk Pop-up

8. juni kl. 10.00 - 17.00

Glæd dig til at få en smagsprøve på nogle af de skøre, skæve og kreative aktiviteter, som du også kan opleve i uge 11 2025. Makværk Pop-up er en række drop-in workshops, som du kan deltage i gratis som en del af Kulturstationsfestivalen under Horsens Holder. 

Du kan blandt andet male med kaffe, racerbiler og robotter. Trykke din helt egen mulepose og designe en t-shirt lige efter DIN smag. Derudover vil der være en række koncerter, forestillinger, fællesspisning og andre sjove aktiviteter som en del af kulturstationsfestivalen. 

Se programmet for Makværks aktiviteter herunder. 

Scroll Scroll ikon

Program

Kl. 10.00 - 17.00: Mal med racerbiler - Sådan her har du aldrig malet før! Kør en monstertruck gennem malingen og se den trække vilde spor over papiret. Hvad sker der mon, når malingen udsættes for hjulspin?

Kl. 10.00 - 13.30: Design din egen t-shirt - Kom og skab dit eget personlige udtryk og design en t-shirt med stencils. Find inspiration i de farver og former, vi har stillet frem eller bring din egen idé til live. Du kan medbringe en t-shirt selv eller snuppe en af vores.

Kl. 10.00 - 13.30: Mal med kaffe - Stærk, sort kaffe er ikke kun til trætte forældre. Det er også helt fantastisk at male med. Vi bruger sugerør, grillpinde og andre alternativer redskaber til at lave de skønneste kaffe-værker.  

Kl. 14.30 - 17.00: Stoftryk på muleposer - Det bliver både skægt og udfordrende, når vi snitter i yogamåtter og forvandler simple muleposer til unikke værker ved hjælp af stoftryk. 

Kl. 14.30 - 17.00: Robottegning - I denne aktivitet skal du ikke selv føre blyanten – til gengæld skal du programmere små robotter til at tegne lige som du ønsker. Skal de køre til højre, venstre, i cirkel eller noget helt fjerde? Vi glæder os til at se din robottegning. Robotterne er udlånt af Insero Education, som står bag Fabricate_now.