Åbent hus

Er du nysgerrig på byens kulturskoler?

Kom til åbent hus på Kulturstationen og oplev, hvordan det er at være en del af Billedskolen Horsens. 

Lørdag den 25. april kl. 10.00 - 14.00 slår vi dørene op sammen med HMB Musik- og Balletskole og inviterer dig indenfor til et væld af smagsprøver på livet som elev hos os. 

Prøv alt fra sæbeboblemaling, genstandstegning og pixelart perleplader til musikinstrumenter, ballet og moderne dans. Du kan hilse på vores undervisere, få svar på dine spørgsmål og blive klogere på Visuelt Gymnasium og vores mange fritidstilbud. 

Og hvis du får lyst til at tilmelde dig, kan du gøre det på dagen.

Der er aktiviteter for hele familien – også for dig, der bare gerne vil nyde en lørdag fyldt med oplevelser inden for kunst, musik og dans. 

Scroll Scroll ikon

Program

Billedkunst 

Kl. 10.00 – 13.00: Mal med sæbebobler - Prøv en billedskoleklassiker, hvor selv de mindste kan være med 

Kl. 10.00 – 14.00: Tegn og mal sjove genstande - Få en smagsprøve på forskellige teknikker og materialer i Visuelt Gymnasiums åbne værksted 

Kl. 10.00 – 14.00: Tegnezone - Prøv kræfter med små, sjove tegneopgaver i Billedskolens materialemekka 

Kl. 10.00 – 14.00: Pixelart perleplader - Lav pixelart perleplader og vær med til at genskabe Skriget af Edvard Munch i perleplader! 

Kl. 10.00 – 14.00: Åbent atelier - Kom og hør om Billedskolens fritidstilbud, sommerhold og Visuelt Gymnasium

Musik og dans 

Kl. 10.30 – 14.00: Åbne øvelokaler - Oplev både trompet, klaver, violin, klarinet, guitar, cello, trækbasun, trommer, saxofon, sang, bratsch og bas.

Kl. 10.00 – 10.30: Koncert med HMB’s Lungekor - Kom og syng med, når HMB’s to Lungekor synger dagen i gang fra caféscenen. 

Kl. 10.00 – 10.30: Moderne dans med Pavel - Prøv kræfter med moderne dans. Alle kan være med til at danse, når Pavel åbner Dansesalen. 

Kl. 10.30 – 11.30: Familierytmik med Dorte Nørgaard - Musik, rytmik, sjov og bevægelse for børn (op til 6 år) og deres voksne. 

Kl. 10.30 – 11.15: Balletworkshop for de yngste med Sophie Baasch - Kom og prøv ballet! Alle er velkomne til at kigge ind.

Kl. 10.45 – 11.00: Klarinetkoncert - De dygtige klarinetelever og deres lærer Madeleine giver koncert fra caféscenen.

Kl. 11.30 – 12.00: Familierytmik med Dorte Nørgaard - Musik, rytmik, sjov og bevægelse for børn (op til 6 år) og deres voksne. 

Kl. 12.00 – 12.30: Moderne dans med Pavel - Prøv kræfter med moderne dans. Alle kan være med til at danse, når Pavel åbner Dansesalen. 

Kl. 12.30 – 13.15: Balletworkshop med Sophie Baasch - Kom og prøv ballet! Alle er velkomne til at kigge ind.

×