Specialinstitutioner

Hvor det kreative og skæve skaber plads til alle

På Billedskolen skaber vi lærerige forløb, hvor alle kan udfolde sig og opleve glæden ved at skabe. Sammen med specialinstitutioner udvikler vi forløb, der tager afsæt i jeres behov, jeres rammer og jeres hverdag. I tæt dialog skaber vi trygge, legende rum, hvor alle kan være med på deres egen måde, og hvor billedkunst bliver en mulighed for at mærke, udforske og lykkes i små og store øjeblikke. Det handler ikke om at kunne, men om at turde.

Er I nysgerrige på, hvordan et forløb hos jer kan se ud, så ræk endelig ud. Vi står klar til at skabe noget, der passer præcis til jer.

Scroll Scroll ikon

Case: Små øjeblikke med stor betydning

På Specialdøgninstitution Ternevej har vi gennemført to fem ugers forløb. Forløbene handlede om de små øjeblikke af fordybelse og glæde, hvor beboerne kan udtrykke sig gennem kunst. Med marmorkugler, racerbiler og andre utraditionelle redskaber kunne børnene dryppe, trille og eksperimentere med farver og former, også når en pensel var svær at holde.

“Succesen kan for nogle være at deltage bare 10 sekunder, for andre længere tid. Eller opdage, at en dryppet farve kan skabe en farveeksplosion,” fortæller Billedskolens underviser, Anja Nielsen.

×