Program 2025
Vi er stolte af at præsentere Makværk Festival 2025 med flere kreative aktiviteter end nogensinde før. For første gang tilbyder vi også et omfattende program målrettet unge og voksne, fyldt med spændende workshops, events og kunstoplevelser.
Dyk ned i programmet herunder, og husk at bestille dit armbånd og tilmelde dig de workshops, der kræver tilmelding, så du er sikret en plads!
Tidspunkt
Lokation
Besøg Tøjbytten
“Den enes affald er den andens guld”.
Makværk Festival er gået sammen med Tøjbytten for at give dig mulighed for at opgradere din garderobe – uden at tømme pengepungen!
Konceptet er simpelt: byt dig til en ny garderobe i vintagebutikken, der gør tøj cirkulært.
Sving forbi Tøjbytten på Allégade 49 d. 8. marts kl. 11:00-14:00 og oplev det bæredygtige univers fyldt med lækkert tøj.
Ved fremvisning af din Makværk Festivals billet kan du købe 3 stykker tøj for 70 kr. og blive medlem uden at indlevere.
Måske finder du din nye yndlingsnederdel - eller sågar en T-shirt til upcycling workshop med ATTER!
Info
- Tøjbytten vil også være til stede på Kulturstationen d. 15. marts.
- Makværk Festival Armbånd påkrævet - bestil det her
-
Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Status:
Lokation
Foredrag om craft-psykologi

Kan man blive nærmest afhængig af at strikke?
Er det virkelig afstressende at snitte i træ eller bage?
Og skal man egentlig købe mere garn?
Svaret er 3 x ja...
Craft-psykologi er den videnskabelige forklaring på, hvad der sker i din hjerne, når du arbejder kreativt med hænderne. Og - ikke mindst - viden om hvordan du selv kan bruge hændernes arbejde til bevidst at øge din mentale og fysiske trivsel.
Kom og hør om de væsentligste områder indenfor craft-teorien - med fokus på at omsætte videnskaben til praksis i en helt almindelig hverdag. Oplægget er relevant for dig, der laver en eller anden form for kunst, håndarbejde eller håndværk, OG for dig, som gerne vil i gang - du kan nemlig få gavn af at “crafte” uanset om du er rutineret eller nybegynder.
Oplægsholder: Jane Bjørnlund, certificeret i craft-psykologi ved Anne Kirketerp.
OBS: tag gerne et simpelt håndarbejde med i tasken, som fx “tv-strik” eller en dooddleblok - så hører du nemlig bedre efter.
Info
Tidspunkt
Status:
Lokation
Mal med sovsekulør på Café Ella

Tag en pause fra festivalens mange aktiviteter og besøg Café Ella, der er landskendt for sin prisvindende bøfsandwich. I anledning af Makværk Festival inviterer vi alle spisende gæster til at prøve kræfter med en anderledes kreativ udfordring: Mal mini-portrætter med sovsekulør!
Under jeres besøg får I udleveret en flaske sovsekulør – og så kan I male hinanden, mens I venter på maden. Men der er en særlig udfordring: I må kun kigge på jeres model, ikke på lærredet! Så hold fokus på ansigtet foran jer og lad hånden føre vejen. Resultatet? Et unikt Makværk, der med garanti ikke kommer til at ligne – og netop det er hele pointen!
Sådan deltager du
- Book bord hos Café Ella i uge 11 - skriv "Makværk Festival" i emnefeltet, når du booker.
- Bestil et Makværk Festival armbånd, der giver adgang til festivalens aktiviteter.
Info
Tidspunkt
Lokation
Kæmpe fællesværk - vi tegner logo

Kom og sæt dit præg på Makværk Festivals KÆMPE logo, når vi rykker ind i Kuben tirsdag til torsdag i uge 11. Du kan eksperimentere med mønstre og tegne direkte på vores to meter høje træ-logo.
Fredag den 14. marts flytter vi logo-fællesværket op på festivalpladsen, hvor den får en central plads, så alle, der besøger festivalen kan beundre værket.
Info:
- Kræver IKKE armbånd til resten af Makværk Festival.
- Ingen tilmelding - du møder bare op!
Tidspunkt
Status:
Lokation
Bundskraberne linoleumstryk

Der er garanteret hygge, god stemning og masser af eksperimenter i Linoleumstrykkerklubben Bundskraberne.
Her er plads til både nybegyndere og øvede - du kan lave flerfarvetryk og lege med teknikker, eller du kan drikke kaffe og høvle hele pladen fri for linoleum. Begge dele er hyggeligt og rart.
Værter: Line & Signe, de rareste mennesker (og så kan de hjælpe alle i gang med linoleumstryk)
Info
Tidspunkt
Lokation
Drink & Draw – En kreativ aften for alle!
Tag en ven under armen, køb en drink i baren, og dyk ned i en aften fyldt med kreative udfordringer, grin og fællesskab. Drink & Draw er tilbage – og vi har skruet op for både aktiviteterne og stemningen!
Aftenen er skabt for alle – uanset om du er nybegynder eller en garvet kunstner. Her er plads til at eksperimentere og udforske din kreative side i afslappende og hyggelige rammer på Platform K.
Program
Kl. 19.30–20.30:
- Croquis og rock: Kast dig ud i croquis-tegning til lyden af energisk rockmusik.
Hele aftenen (kl. 19.00–22.00):
- NYT NYT NYT: Tufting fællesværk: Prøv kræfter med tufting-pistoler og vær med til at skabe et unikt Makværk-tufting-fællesværk. Tufting-ekspert Simone Hvilsted guider dig gennem processen.
- Papir-ukrudtsworkshop: Skab smukke papirblomster inspireret af vilde blomster og ukrudt.
- Tegnevæg – tegn videre: Slip fantasien løs på vores store tegnevæg. Tegn detaljer og lag ovenpå andres streger med Posca-tuscher og vær med til at skabe en frodig ukrudtsmark.
- Tellestrations – en tegneleg for alle: Grin, tegn og gæt i denne sociale "telefonleg". Perfekt til både venner og nye bekendtskaber.
- Skumtryk på papir: Prøv sjove trykteknikker med genbrugsmaterialer og skab dine egne unikke designs.
- Tegn frit – genstandsopstilling: Udforsk et bjerg af hverdagsobjekter, tørrede blomster og køkkenting, som du kan tegne på din egen måde. Vi pifter øvelsen op med sjove benspænd.
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet – bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig – du møder bare op!
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften, hvor hygge og kreativitet går hånd i hånd!
Tidspunkt
Status:
Lokation
Babycafé á la Makværk

Onsdag den 12. marts kl. 10:00-12:30 inviterer Mødrehjælpen og Makværk Festival dig og dit barn til en helt særlig udgave af Mødrehjælpens Babycafé! Der er fokus på kreativitet og Makværk – perfekt for børn i alderen 0-3 år og deres forældre.
I babycaféen kan du hygge dig med to sjove og kreative aktiviteter sammen med dit barn, hvor kaffe er omdrejningspunktet:
- Tommelfingeransigter: Brug barnets fingeraftryk lavet med kaffe som udgangspunkt for at tegne sjove eller søde ansigter.
- Tegn et monster af kaffepletter: Plask kaffe på papiret, pust til pletterne med sugerør og skab fantasifulde monstre.
Som en ekstra bonus får alle deltagere en lille overraskelse med hjem. Derudover serverer Mødrehjælpen gratis kaffe og franskbrød.
Kom og få hyggelige timer med kreativ leg, inspiration og mulighed for at møde andre forældre.
Info:
- INGEN Makværk Festival armbånd påkrævet
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Status:
Lokation
Haandholdt classic

Vil du gerne lære et håndarbejde, som fx at strikke, sy eller hækle?
Eller vil du gerne hygge dig sammen med andre, mens du arbejder på dine ufærdige kreaprojekter og nyder tid med det DU kan li? Så skal du med til Haandholdt Classic i Getsemane!
Haandholdt er både for dig der er ny ”håndarbejder” og ønsker hjælp til at komme i gang, og for dig der har noget i hænderne allerede. Om du er øvet eller nybegynder betyder altså ingenting, så længe du har lyst til at mødes og hygge, dyrke fællesskab og kreativitet, og få muligheden for at lære nye mennesker at kende.
Henriette og Thilde kan bla. hjælpe med strik, broderi, syning/upcycling, perlevævning og hækling… og resten lærer vi i fællesskab med hinanden og Youtube :)
Værter: Henriette & Thilde, rutinerede kreahoveder og uddannede designere.
Info
Tidspunkt
Lokation
Tidspunkt
Status:
Lokation
Makrame uden facit

På denne workshop skal vi knytte små vægtæpper i makrame. Tilgangen vil være legende og undersøgende, og slutproduktet har intet facit. Med makrame kan man nemlig prøve sig frem, binde op, og prøve sig frem igen.
Vi starter med at gennemgå nogle basisknob, og der vil også være eksempler du kan kigge efter indtil dit eget reb pludselig vil sin egen vej. Du kan være med både som nybegynder og øvet.
Underviser: Jane, selvlært makramefreak
Prisen er inklusive makramereb og rundstok, men du kan også medbringe din egen naturpind, gevir, tov/reb eller andre spændende ting at knytte med og på.
Info
Tidspunkt
Status:
Lokation
Colour vibes - Årets fedeste farvefest

NY LOKATION: KULTURSTATIONEN
Er du klar til en aften med farver, musik og kreativitet? Kom med til Colour Vibes, hvor du og dine venner kan feste med neonmaling, smykkedesign, silent disco og mulepose design.
Det kan du glæde dig til at:
- Male med neonfarver og silent dissco
- Designe dine egne smykker
- Tegne på muleposer
- Deltage i sjove konkurrencer
Når du deltager i Colour Vibes, får du udleveret et armbånd til Makværk Festival, som giver adgang til festivalens andre aktiviteter.
Info
- Festen finder sted på Kulturstationen i Horsens.
- Festen er alkoholfri og er for unge i alderen fra 7. klasse/13 år til og med 17 år.
- Det er IKKE muligt at købe drikkevarer og snacks.
- Du tilmelder dig via Unghorsens på følgende link: Colour Vibes - UngHorsens
Tidspunkt
Lokation
Tidspunkt
Lokation
Udstilling: Naturen Hilser på

Træd ind på Kulturstationen og oplev særudstillingen Naturen Hilser På – en farverig hyldest til naturen! I samarbejde med Industrimuseet forvandler vi Kulturstationen til en svævende skov af hundredevis af sommerfugle, der inviterer dig til at reflektere over, hvordan vi giver naturen plads i det danske landskab.
Skabt af litograf Dietger Martinus og Industrimuseet, er udstillingen en visuel refleksion over naturens rolle i vores moderne verden. Sommerfuglene er ikke bare kunst – de er trykt på historiske maskiner af genbrugspapir fra Schur, hvilket gør værket lige så bæredygtigt som tankevækkende. De har tidligere været udstillet på Industrimuseet, men nu flyver de videre til Kulturstationen for at bringe naturen tættere på os alle.
Sammen med Naturen Hilser På overtager 75 børn fra Billedskolen Kulturstationen med deres udstilling Ukrudt. Forestil dig kæmpe ukrudt, der vokser vildt og frit i alle afkroge – det bliver en totalforvandling, hvor naturen får lov at tage styringen på Kulturstationen.
Begge udstillinger kan opleves hele weekenden under Makværk Festival.
Fernisering af udstillingen til Makværks store åbningsfest fredag d. 14. marts kl. 15.30, hvor du kan møde Dietger Martinus og høre mere om tankerne bag udstillingen.
Kom forbi og lad dig opsluge af farverige sommerfugle i fritvoksende natur!
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
- Når Makværk Festival er slut lever udstillingen videre på Kulturstationen frem til fredag d. 11. april.
Tidspunkt
Lokation
Legerum

Slip ungerne fri i vores store legerum, som er fyldt med bløde møbler, hoppeborg og byggeelementer, man ikke kan slå sig på. Her kan voksne tage sig en pause, mens de små kan give sig i kast med forhindringsbaner, tårnebygning eller andre sjove lege.
Info:
-
For alle
- Makværk Festival armbånd, som kan bestilles her.
Tidspunkt
Lokation
Onkel Reje Fællesværk

Kom og vær med til at skabe et kæmpe fællesværk af Onkel Reje!
Vi deler et udvalgt foto af Onkel Reje op i mange felter og tegner ovenpå transparenter. Du vælger selv, hvilken del af fotoet du vil tegne, og når dit bidrag hænges op, bliver det en del af det store, samlede portræt.
Det er både sjovt, kreativt og enkelt for alle at deltage – uanset alder eller erfaring. Kom og tegn med os!
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Udstilling: Sådan skabes trailere til Viborg Animation Festival

Hvert år skaber 2. Års eleverne på The Animation Workshop 5 fantastiske trailere for Viborg Animation Festival (VAF) - og dem kan du se på Makværk Festival!
Udstillingen tager dig med bag kulisserne og fortæller hvordan eleverne griber opgaven an og får skabt 30 sekunders hæsblæsende animation. Trailerne bruges til at promovere Viborg Animation Festivalen fysisk og online, og selvfølgelig i biografen før de mange filmvisninger. Eleverne fra The Animation får introduceret festivalen og et budskab eller et format og skal arbejde ud fra det. Filmene er alle lavet digitalt i 3D på et 10-ugers undervisningsforløb.
Udstillingen er en del af Makværk Festivalens Animation Lab, hvor du kan opleve filmvisninger, lave stop-motion film, lære at tegne characterer og meget andet.
Info
- Festival armbånd påkrævet - bestil armbånd her.
- Tilmelding ikke nødvendig - du møder bare op!
Udstillingen er venligst stillet til rådighed af Viborg Animation Festival og The Animation Workshop. The Animation Workshop (TAW) er Danmarks center for animation, visualisering og digital fortælling.
Tidspunkt
Lokation
Tegne-Katte-Cafe

Er du klar til at tegne den vildeste, sjoveste eller mærkeligste kat? Så kig forbi vores Tegne-Katte-Cafe!
Vi har på Makværk Festival åbnet (måske) verdens første tegne-katte-cafe, men vi mangler vores pelsede venner! Og det er her, vi har brug for din hjælp!
Tegn din egen kat og giv den en plads i vores katte-cafe, hvor katte må kravle på både borde, stole og reoler.
Katte-cafeen holder åbent hele weekenden, så kig forbi!
Info:
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil armbåndet her
Tidspunkt
Status:
Lokation
Tegn med Lakserytteren

Få Lakserytterens bedste tegnetips og tricks til at blive en bedre tegner! Det bliver både skørt, sjovt, underligt og måske også lidt klamt, når vi tegner øvelser inspireret af Lakserytterens populære tegne-bøger, Tegn med Lakse.
Efter workshoppen kan du deltage i Meet 'n' greet med Lakserytteren, hvor du kan tage en selfie og få en autograf.
Om Lakserytteren
Lakserytteren er kendt for sine farverige og sjov videoer på YouTube om tegning og kreativitet. Han er opvokset i Horsens og har gået på Billedskolen Horsens størstedel af sin ungdom, hvor han blandt andet lærte at tegne.
Info:
Tidspunkt
Lokation

Foto af Malle Madsen
StikPla PlaStik TapSlik
Træd ind i en verden, hvor plastikaffald bliver til en unik, sanselig kunstoplevelse for både børn og voksne. Vi er på Makværk Festival stolte af sammen med Scene+ at kunne præsentere kunstinstallationen StikPla PlaStik TapSlik, skabt af den anerkendte kunstner Seimi Nørregaard!
StikPla PlaStik TapSlik inviterer dig ind i et moderne, science fiction-lignende landskab skabt udelukkende af ophobninger af plastikaffald i alle afskygninger - fra havemøbler til grøntsagsbakker og shampooflasker. Kravl ind i værkets hjerte, som er fyldt med farver, lyd og lys, og mød den levende plastikånd, som i særlige tidsrum huser i udstillingen.
StikPla PlaStik TapSlik er skabt med en dybere refleksion over plastikforbrug og miljøpåvirkning. Den udfordrer os til at se på affald som en ressource og inviterer til en samtale om bæredygtighed gennem kunstens sprog. Tag familien under armen og gå på opdagelse i en installation, der forener æstetik, kreativitet og miljøbevidsthed på en måde, der både fascinerer og inspirerer.
Plastikværksted
Når du har været på opdagelse i StikPla PlaStik TapSlik kan du besøge vores plastikværksted og slippe kreativiteten løs med genbrugsplast! Dit kunstværk bliver en del af en fælles kunstinstallation, som vi skaber sammen under festivalen.
Åbningstider:
Fredag 17:00-19:00 mød plastikånden
Lørdag: 10:00-18:00 (mød plastikånden kl. 10.00 - 13.00)
Søndag 10:00-15:00 (mød plastikånden kl. 10.00 - 13.00)
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
-
Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Udstillingen er gjort mulig takket være støtte fra Ny Carlsbergfondet, Horsens Folkeblads Fond og Statens Kunstfond
Tidspunkt
Lokation
Dramatisk croquis

Find dig til rette i den mørklagte sal med tegneredskaberne foran dig. Pludselig kaster Komediehusets aktører sig ud i udfordrende stillinger med underlige rekvisitter! I dagens anledning er modellerne påklædte, men inspireret af croquis tegner vi mange tegninger med korte intervaller. Der kræves ingen tegneerfaring for at deltage. Det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige!
Info
-
+12 år
-
Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
Tidspunkt
Lokation
Meet 'n' greet - Lakserytteren

Meet 'n' greet med Lakserytteren, når han besøger Makværk Festival!
NU HAR DU chancen for at få en SELFIE og en AUTOGRAF af den dygtige og fantasifulde tegner, som har inspireret både børn og unge med sine kreative YouTube videoer og tegnebøger.
Om Lakserytteren
Lakserytteren er kendt for sit farverige og fantasifulde univers på YouTube, hvor han deler sjove og inspirerende videoer, der motiver børn og unge til at udfolde deres kreativitet. Udover sine videoer har han også skrevet populære tegnebøger, der hjælper med at udvikle tegnefærdigheder. Og så har han været elev på Billedskolen Horsens!
Info:
-
Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
-
Ingen tilmelding nødvendig – bare møde op!
Tidspunkt
Lokation
Strømpebukser-skulpturer

I kender dem sikkert fra jeres mor; strømpebukserne!
Der går ret tit hul i dem efter kort tid - og så skal de i skralderen.
MEN hvad med at bruge dem til noget andet? Til et kunstværk for eksempel?
Lyder det helt skørt?
Så er denne workshop lige noget for dig!
Kom og vær med til at forvandle en stor bunke strømpebukser til et fantasifuldt kunstværk sammen med Malene Holm fra Tilovers. Her vil I sammen komme på opdagelse i sjove genbrugsmaterialer, som vækker sanserne og åbner op for nye kreative idéer. Alle laver en unik del, og langsomt vil kunstværket vokse frem – lidt efter lidt.
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Stop motion workshop: Animér et eventyr!

Simon Røjkjær fra The Animation Workshop i Viborg inviterer til en sjov og kreativ stop motion-workshop, hvor selv de yngste familiemedlemmer kan være med!
På workshoppen kan du lave din egen lille animationsscene fra et kendt eventyr. Vi har rekvisitterne, og du skal hjælpe os med at bringe dem til live!
Har du tid og lyst til at fordybe dig? Simon hjælper dig med at skabe din helt egen eventyrlige scene, som du kan animere efterfølgende!
Du skal medbringe en telefon eller tablet, der kan tage billeder for at deltage.
Om Simon
Simon Røjkjær studerer på tegnefilmsskolen: The Animation Workshop i Viborg, hvor han gennem tegning og animation vækker historier til live. For Simon er det vigtigt at eksperimentere og have det sjovt, mens han er kreativ, og elsker at dele den kreative proces med andre.
Vil du se mere af Simons arbejde? Følg ham på Instagram: @simon_roej
Info:
- Makværk Festival armbånd - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Robottegning

I denne aktivitet er det ikke dig, der styrer blyanten – det er robotterne! Du skal programmere små robotter til at tegne præcis det, som du ønsker det. Skal de køre til højre, venstre, i cirkler eller måske lave noget helt fjerde? Slip kreativiteten løs og skab din helt egen robottegning!
Robotterne er udlånt af Insero Education, som står bag Fabricate_now.
Info:
- For alle
- Tilmelding ikke nødvendig - du møder bare op!
- Makværk festival armbånd påkrævet - bestil det her
Tidspunkt
Lokation
Fra kunst til collage

Slip kreativiteten løs og lav din helt egen abstrakte collage inspireret af kunstværker fra Horsens Kunstmuseum!
I denne drop-in workshop har vi samlet udsnit fra museets udstillinger – alt fra malerier og skulpturer til mosaikker – som du kan bruge som springbræt til din egen unikke collage. Lad kunsten inspirere ny kunst, og sæt dit helt eget præg på papiret!
Du kan også bruge anledningen til at tage på en lille kunstjagt i museets udstillinger og finde de originale værker, der har været vores inspirationskilde. Og hvem ved – måske kan du gætte, hvilken udstilling collagerne på billedet øverst på siden kommer fra?
Kom forbi og vær med til at skabe noget nyt, uanset om du er nybegynder eller en rutineret kreahaj!
Info
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her
Tidspunkt
Lokation
Kvium fællesværk – mal mini-malerier

Vær med til at skabe et stort fælles kunstværk – én lille brik ad gangen! I vores dop-in workshop på Horsens Kunstmuseum, bygger vi sammen et stort værk inspireret af Michael Kviums unikke værker.
Vi maler på små minilærreder, som tilsammen bliver til et stort mosaik. Om du maler et ensfarvet område eller går all-in på at genskabe Kviums udtryk med masser af detaljer, er helt op til dig. Det er en del af charmen, at alle bidrager med deres egen stil og fortolkning.
Alle kan være med uanset erfaring!
Info
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil armbånd her.
- Ingen tilmelding til workshop nødvendig – bare mød op!
Tidspunkt
Lokation
Mal med racerbiler

Sådan her har du aldrig malet før! Kør en monstertruck gennem malingen og se den trække vilde spor over papiret. Hvad sker der mon, når malingen udsættes for hjulspin?
Info:
-
For alle
-
Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
DIY muleposer
Tidspunkt
Status:
Lokation
Street art workshop

Vil du gerne prøve kræfter med graffiti og street art? På denne workshop kan du lære teknikkerne, der forvandler dine idéer til street art værker! Sammen med Albert og Bertram Svane lærer du at male med spraydåser og øver fede teknikker som fade-outs, skygger og outlines der løfter dit street art-game til næste niveau.
Du får tid til at øve dig og blive fortrolig med teknikkerne, inden du bruger dem på det store fællesværk, hvor alle deltagere bidrager. Uanset om du er nybegynder eller allerede har lidt erfaring, kan du være med.
Søndag arbejder Albert og Bertram videre på det store fællesværk, der er skabt under lørdagens workshops – så kig forbi og se værket tage form!
Workshops:
- Kl. 11.00 – 12.00: Street art for 8–12 år (UDSOLGT)
- Kl. 13.00 – 14.00: Street art for 8 - 12 år
-
Kl. 15.00 – 16.00: Street art for 13+
Antal deltagere pr. workshop: 15 personer (først-til-mølle).
Info:
Tidspunkt
Status:
Lokation
DIY ansigtsmaling for voksne og børn

OBS! Du skal tilmelde dig selv og dit barn.
Tag dit barn i hånden og lær at male ansigtsmaling sammen med Glimmer Marie!
I denne workshop lærer du at male et tigerdesign sammen med dit barn. Alle får en introduktion til farvehjulet, og mens de voksne lærer teknikker til ansigtsmaling farvelægger børnene deres eget tigerdesign. Med vejledning fra Glimmer Marie og undervisning i materialer, maler du til slut designet på dit barn.
Vi tilbyder to workshops lørdag d. 15. marts, som begge kræver tilmelding:
-
Kl. 11.00 - 12.00 (for børn i alderen 5-8 år)
-
Kl. 13.00 - 14.00 (for børn i alderen 9-13 år)
Obs! Begrænset pladser!
Om GlimmerMarie
GlimmerMarie er passioneret ansigtsmaler med 14 års erfaring. Hun maler til byens events, festivaler rundt om i Danmark eller til fødselsdage i omegnen og man kan ofte genkende hende i hendes glimrende outfits.
Info:
Tidspunkt
Lokation
Omvisning: "Den Sjette Sorg" af SIGNA

*Foto af Erich Goldmann.
I forbindelse med Makværk Festival tilbyder Horsens Kunstmuseum en helt særlig omvisning i SIGNA’s totalinstallation Den Sjette Sorg. Her kan du komme tæt på værket, høre om processen bag, og få et unikt indblik i tankerne, der ligger til grund for dette sansemættede og grænsebrydende kunstværk.
Installationen, der er museets største satsning til dato, tager udgangspunkt i moderfiguren som central for vores forståelse af køn og omsorg. Med et landskab opbygget af teltlignende konstruktioner, brugte tekstiler og private materialer som hår og knogler, udforsker værket blandt andet fødsel, moderskab og kvindelig opofrelse gennem nutidige og historiske skikke.
Oplev fortællingerne bag de følelsesladede dioramaer, det omfattende lydbillede og de visuelle Pietá-fremstillinger, som udfordrer grænsen mellem fiktion og virkelighed.
Info
- Omvisningen begynder kl. 11.00 ved museets skranke.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
- Makværk Festival armbånd påkrævet - Bestil det her.
Tidspunkt
Status:
Lokation
Animationsfilm i Megascope fra The Animation Workshop

Tidspunkt
Status:
Lokation
Strik og kunst: Lærke Bagger Remixer Horsens Kunstmuseum
Foto af Sidsel Alling
Kom med til en to timer lang strikkeworkshop lørdag den. 15 marts fra kl. 13.00-15.00 hvor strikdesigner Lærke Bagger tager udgangspunkt i flere værker fra museets store samling af eksperimenterende samtidskunst. Det er tredje gang Lærke Bagger afholder workshop på Horsens Kunstmuseum.
Igennem dine strikkepinde og forskellige kunstneriske benspænd skal du udfordre din egen kreativitet. Du skal lade dig undre, overraske, irritere og glæde over egne evner, mens vi sammen finder ind til kernen af den kunstneriske strik-proces. Og måske lære noget om os selv undervejs.
Forvent at blive udfordret og få et nyt blik på strikkens muligheder gennem flere værker fra museets samling.
Lærke Bagger vil være i samtale med museumsinspektør Julie Horne Møller.
Medbring mindst fire set strikkepinde eller hæklenåle (gerne flere og alle størrelser) og mindst 10 forskellige slags restegarn (og meget gerne flere).
For at deltage i workshoppen skal du købe et Makværk-armbånd samt tilmelde dig workshoppen med en tillægspris på 49 kr. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser.
Når workshoppen er slut, behøver strikkeeventyret ikke stoppe! Fortsæt til Strik & Drik på Getsemane, hvor du kan slå dig ned med dit strikketøj og hygge dig med andre strikkeglade voksne over en god drink. Strik & Drik er det perfekte sted at sparre, fortsætte dit projekt og nyde en afslappet lørdagsstund i godt selskab.
Info
- Kræver både armbånd (119 kr.) og tilmelding til workshop med tillægspris (49 kr.).
- Max 70 deltagere.
- Bestil Makværk armbånd her.
- Tilmeld workshop her.
Om Lærke Bagger
Lærke Bagger er uddannet tekstildesigner i 2015 fra The Royal Danish Academy of Fine Arts School of Design. Hun har specialiseret sig i håndstrik og arbejder fortrinsvis med upcyclede garner, såkaldt “scrap yarn”. Hun arbejder i krydsfeltet mellem håndarbejde, fashion og kunsthåndværk. Det perfekte og æstetisk korrekte har aldrig interesseret hende, Lærke Bagger arbejder derimod med fejl og tilfældigheder som en essentiel del af sin praksis. Hun har arbejdet målrettet med at flytte “produktionen” af tøj fra fabrikkerne og producenterne til hjemme i stuerne, hvor håndstrikkere selv ved hjælp af opskrifter og hendes to bøger “strik” og “strik2” kan skabe perfekt uperfekt personligt tøj i restematerialer. Lærke Baggers bøger er oversat til otte sprog og udvalgte samarbejspartnere tæller Gyldendal, Red Barnet, Soulland, DR, Røde Kors, Mads Nørgaard, TV2 mv.
Lærke er født i Aalborg i 1985 og lever og arbejder i København.
Tidspunkt
Status:
Lokation
Animation Lab - Vi tegner karakterer

På Makværk Festivals Animation Lab kan du deltage i en række lærerige aktiviteter, som bringer dig tættere på at kunne skabe din helt egen animationsfilm. I denne workshop tager vi de første skridt mod at opfinde og tegne karakterer, som ofte spiller en stor rolle i animationsverdenen. Uanset om din karakter er et monster, en superhelt eller måske et overnaturligt dyr, så guider vi dig igennem tegneprocessen.
Workshoppen afholdes i samarbejde med UngHorsens og er en del af Makværk Festivals ungeprogram. Har du lyst til at udforske animationsfilm yderligere, kan du også:
- Deltage i Stop-Motion Workshop – Lav din egen animationsfilm.
- Opleve de nyeste animationsfilm fra The Animation Workshop, inklusiv talks med tidligere animationsstuderende, under programpunktet Animationsfilm i Megascope fra The Animation Workshop.
Info:
- Aldersgruppe: 13 år/7.klasse -17 år.
- Workshoppen kræver ingen tidligere tegneerfaring.
- Tilmeld workshop via UngHorsens her.
Tidspunkt
Status:
Lokation
Lær at tufte: 13 - 17 år

På vores tuftingworkshop for unge bliver du undervist i teknikkerne bag de populære vægtæpper og får mulighed for at skabe dit helt eget værk. Du kommer til at prøve forskellige tuftingværktøjer såsom en tufting-maskine og vi syr værkerne med Danella-nåle, som er en helt særlig håndholdt teknik, der virkelig bringer detaljerne frem i dit personlige vægtæppe.
Du bliver guidet igennem hele processen af vores underviser, Simone Hvilsted. Undervejs er der god tid til at eksperimentere, skitsere og finde dit helt eget motiv.
Info
- Aldersgruppe: 13år/7. klasse - 17 år
- Workshoppen arrangeres i samarbejde med UngHorsens.
- Tilmeld dig via UngHorsens her.
Tidspunkt
Lokation
Info
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Upcycling workshop med ATTER

Kom med på Upcycle drop-in workshop og fix eller forny dit gamle tøj!
Måske har du et par jeans, der skal lægges op, en jakke der skal forvandles til en vest, et hul på yndlingsshortsene, eller måske vil du pimpe en kedelig kjole op. Der vil være symaskiner og diverse sygrej til rådighed, og Stine Højland fra ATTER vil agere støtte og hjælp fra sidelinjen og have forskellige eksempler med på fede upcyclings-idéer. Medbring meget gerne et stykke tøj fra skabet, og ellers vil der også også være en del på workshoppen, som man kan eksperimentere med. Derudover stiller Tøjbytten tøj til rådighed på Kulturstationen samt en kasse med gratis tøj, som du frit kan benytte til din upcycling.
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil armbånd her.
- Tilmelding ikke nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Stop-Motion workshop - Lav din egen animationsfilm
Kom og prøv at lave din helt egen animationsfilm - som en del af Makværk Festivals Animation Lab!
Med helt simple midler og app's kan du sammen med professionelle animationsguider fra The Animation Workshop selv prøve at lave stop-motion animation. Der er sørget for masser af flotte billeder og blade som du kan klippe ud, lege med og manipulere, og vi hjælper dig til hurtigt at komme i gang med selv at skabe fortællinger og lave små film. Workshoppen er åben for unge og voksne, og du bestemmer selv hvor lang tid, du bruger.
Vi bruger app'en Stop Motion Studio (fra Cateater), som du gratis kan downloade før eller under workshoppen på din telefon eller ipad, og naturligvis arbejde videre med derhjemme.
Info:
- Anbefalet alder: + 13 år
- Makværk Festival påkrævet - bestil armbånd her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Workshoppen er i samarbejde med Viborg Animation Festival og The Animation Workshop (TAW), som er Danmarks center for animation, visualisering og digital fortælling. The Animation Workshop er anerkendt som en af verdens bedste animationsskoler og tiltrækker unge talenter fra hele verden, der ønsker at mestre animationens kunst.
Tidspunkt
Status:
Lokation
Strik & Drik

Konceptet er simpelt: Du har strik. Vi har drik. Det bliver en fest.
Vi liner baren med øl, vin, sodavand, te og kaffe, og så lader vi fibrene flyve når du tager dit strikketøj under armen og er med til en lækker fredagsstund sammen.
Er du ny strikker, er dette også et genialt tidspunkt at komme, for der er helt sikkert mange skarpe strikkehænder der hellere end gerne hjælper dig på vej. Og hækling er selvfølgelig mindst lige så velkomment.
Værter: Getsemanepeople
Info
Tidspunkt
Status:
Lokation
Syworkshop

Vil du skabe dit eget tøj ud af gammelt sengetøj eller fede, retro duge? På denne workshop handler det om at tænke kreativt og få genbrugsmaterialer til at shine som en del af din garderobe. Stine Højlund fra ATTER står klar til at hjælpe og guide undervejs.
Vi har gjort det nemt og afslappet: Ingen kedelige målebånd eller avancerede skitser – her klipper vi efter øjemål og går direkte i gang! Du kan vælge mellem flere enkle grundmønstre, som du kan tilpasse og gøre til dit helt eget.
Vi har alt, du skal bruge: symaskiner, nåle, tråd og stofsakse. Hvis du har noget stof derhjemme, du vil bruge – fx et dynebetræk eller en gammel dug – så tag det med! Der er også mulighed for at købe genbrugsstof på stedet. Derudover stiller Tøjbytten tøj til rådighed på Kulturstationen samt en kasse med gratis tøj, som du frit kan benytte.
Kom og vær med til en hyggelig, kreativ workshop, hvor du lærer at give nyt liv til gamle materialer og samtidig skaber noget helt unikt til din stil!
Info:
Tidspunkt
Lokation
En hemmelig klubs laser-ræs

Hjælp en hemmelig klub med til at bygge den mest umulige forhindringsbane, hvor laser-reglerne hersker!
Kl. 11.30, 13.00 og 14.30 er der Laser-ræs!
Kom og tag den besværlige hat på, undgå at røre laserne og kom hurtigst muligt igennem banen for at vinde!
Læs mere om en hemmelig klub på schhh.net
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Status:
Lokation
Lær at tufte

På Makværk Festivals tufting-workshop bliver du undervist i teknikkerne bag de populære vægtæpper og får mulighed for at skabe dit helt eget værk – inspireret af aktuelle værker på Horsens Kunstmuseum.
Du kommer til at prøve forskellige tuftingværktøjer såsom en tufting-maskine og vi syr værkerne med Danella-nåle, som er en helt særlig håndholdt teknik, der virkelig bringer detaljerne frem i dit personlige vægtæppe.
Du bliver guidet igennem hele processen af underviser og super-tufter Simone Hvilsted. Undervejs er der god tid til at eksperimentere, skitsere og finde dit helt eget motiv.
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Hvis I ønsker at dele en plads – for eksempel som voksen og ung, der følges ad – kan I nøjes med at tilmelde én person (I skal dog begge have armbånd). Vær dog opmærksom på, at der kun vil være materialer til én person, som I deler.
Info:
Tidspunkt
Lokation
Lær at tegne Pokémon
Er du ivrig efter at lære at tegne din helt egen Pokémon? Victor Holst Hansen er ekspert i at tegne karakterer og på Makværk Festival inviterer han dig til at tegne med! På dette mini-tegnekursus lære du teknikker til at tegne din egen Pokémon.
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Status:
Lokation
Kat · Fugl · Fisk af Teatret OM

En ordløs, poetisk forestilling, hvor publikum får lejlighed til at opleve magien, når teater kommer helt tæt på.
Forestillingen er inspireret af den tysk-schweiziske maler Paul Klees fantastiske og fabulerende univers. I en leg med skyggespil og geometriske former bliver elementerne levende og finder sammen på nye måder for øjnene af publikum. Prikker, linjer, dyr og byer opstår og forsvinder igen.
Klees malerier er arkitektoniske, poetiske, runde, kantede og fragmentariske. Klee startede hvert billede med et abstrakt symbol og lod derefter motivet udvikle sig eller vokse nærmest som en levende organisme. Klee var interesseret i bevægelse og proces, og det var vigtigere for ham end selve resultatet, som forblev åbent indtil slutningen – ligesom børns leg og fantasi.
Scenografien er et hyggeligt rum inspireret af Paul Klees mange malerier af huse. "Kat · Fugl · Fisk” er fuld af nykomponeret musik af den norske trommeslager og musiker Håkon Berre.
Forestillingen spiller to gange: 10.00 og 11.15.
Forestilling er arrangeret i et samarbejde mellem Makværk Festival og SCENE+.
Info:
- Tilmelding til forestilling påkrævet - bestil din billet til kl. 10.00 her.
- Tilmelding til forestilling påkrævet - bestil billet til forestilling kl. 11.15 her.
- Alder: 4-8 år
- Varighed: 35 min.
Tidspunkt
Status:
Lokation
Tegnerens Atelier
Velkommen til Tegnerens Atelier – et åbent værksted, hvor du kan fordybe dig i tegningens kunst og øve dig i at se verden med nye øjne.
Her kan du stille dig ved et staffeli, vælge et motiv blandt rummets genstande – måske en fugl, et kranie eller en kaffemaskine? – og lade din blyant fange det, du ser.
Uanset om du er nybegynder eller øvet, er der plads til fordybelse, eksperimenter og kreative streger. Vi stiller materialer til rådighed – du skal bare møde op og lade din fantasi og dit blik guide dig.
Info
- Festival armbånd påkrævet - bestil armbånd her.
- Tilmelding ikke nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Mal med sæbebobler
Vores sæbebobler er ikke helt som dem, du kender – de er nemlig fyldt med farver. Lad boblerne springe på papiret og skab de smukkeste værker. Vi lover dig, at denne workshop er én, der sviner!
Info:
- For alle
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Live Street Art

Søndag kan du opleve street art blive skabt lige foran dig, når Albert og Bertram Svane arbejder videre på det store fællesværk fra lørdagens workshops. De finpudser detaljerne og giver værket sin endelige form, så du kan følge hele processen fra idé til færdigt kunstværk.
Albert og Bertram Svane har tegnet siden de var små og har nu stor interesse for street art kulturen. Nu deler de ud af deres mest ”street” tips og tricks til, hvordan du kan komme i gang med at lave dine egne graffiti værker.
Kom og se, hvordan street art bliver til, få et unikt indblik i teknikkerne, og stil spørgsmål undervejs. Måske bliver du selv inspireret til at kaste dig ud i street art-kunsten!
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Lær at tegne dyr

Drømmer du om at mestre kunsten at tegne dyr? På dette minikursus lærer du grundlæggende teknikker som cirkel- og ovalmetoden, samtidig med at vi arbejder med form og proportioner for at give dine tegninger et realistisk udtryk.
Selvom det kan være en udfordrende disciplin, starter vi helt fra bunden, så alle kan være med – uanset erfaring.
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet– bestil det her.
- Ingen tilmelding – du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Flydende ler

Kom og dekorer din egen mini vase med flydende ler og vær med til at bygge en vanvittig skulptur af ler. Skulpturen skal overhældes med flydende ler, det bliver et ægte makværk.
Den lille vase bliver brændt og du kan hente den 2 uger senere på Kulturstationen.
Der er plads til cirka 30 personer pr. time. Der er opstart kl. 11.00, 12.00 og 13.00. Tilmelding ikke nødvendig.
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Tilmelding ikke nødvendig - du møder bare op på en af de nævnte klokkeslæt.
Tidspunkt
Lokation
Lær at tegne fantasy

Er du klar til at lære at tegne et fantasyunivers? Inspireret af universer som Harry Potter inviterer underviser Victor Holst Hansen dig til at være med på Makværk Festival! På dette mini-tegnekursus lærer du teknikkerne til at idegenerere og komme i gang med at skabe dit eget magiske og eventyrlige univers.
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Tidspunkt
Lokation
Lær at tegne Star Wars
Er du klar til at lære at tegne fra en galakse langt, langt væk? På Makværk Festival inviterer Victor Holst Hansen dig til at tegne med, når han på dette minikursus viser dig tegneteknikkerne bag Star Wars-universet!
Info:
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.
-
Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
Foto lånt af Thomas Thorhauge
Tidspunkt
Lokation
Omvisning: "Den Sjette Sorg" af SIGNA

*Foto af Erich Goldmann.
I forbindelse med Makværk Festival tilbyder Horsens Kunstmuseum en helt særlig omvisning i SIGNA’s totalinstallation Den Sjette Sorg. Her kan du komme tæt på værket, høre om processen bag, og få et unikt indblik i tankerne, der ligger til grund for dette sansemættede og grænsebrydende kunstværk.
Installationen, der er museets største satsning til dato, tager udgangspunkt i moderfiguren som central for vores forståelse af køn og omsorg. Med et landskab opbygget af teltlignende konstruktioner, brugte tekstiler og private materialer som hår og knogler, udforsker værket blandt andet fødsel, moderskab og kvindelig opofrelse gennem nutidige og historiske skikke.
Oplev fortællingerne bag de følelsesladede dioramaer, det omfattende lydbillede og de visuelle Pietá-fremstillinger, som udfordrer grænsen mellem fiktion og virkelighed.
Info:
- Omvisningen begynder kl. 13.30 ved museets skranke.
- Ingen tilmelding nødvendig - du møder bare op!
- Makværk Festival armbånd påkrævet - bestil det her.