Om Makværk Festival

Fra tegnefestival til meget mere

Makværk Festival bygger på 15 års erfaringer fra Tegnefestival og DM i Tegning. I 2022 besluttede vi os for at ryste posen og lægge grundstenene for en festival, der kan rumme den brede billedkunst og ikke alene tegningen. Samtidig fjernes konkurrencedelen, DM i Tegning, fra programmet.

Makværk er en kreativ festival for nysgerrige børn og unge, der elsker at skabe. Makværk åbner op for en kreativ godtepose med et væld af lærerige workshops for skoler, inspirerende aktiviteter for familier og festlige events for unge. 

Makværks program er spækket med overraskende, skæve og inspirerende oplevelser som introducerer publikum til billedkunst og alle dets genrer i en form, der er i øjenhøjde. Og vi fokuserer på øvelse frem for produkt. Her kan alle – uanset forudsætninger – være med til at skabe.

Festivalen bliver holdt i de moderne omgivelser på Kulturstationen, hvor alle tænkelige uderum, inderum og hyggelige hjørner inddrages til inspirerende oplevelser og hyggestunder med sine nærmeste.  

Bag Makværk er Billedskolen Horsens, som har mere end 25 års erfaring med kreativitet og læring i samarbejde med Horsens Kommune.

Om Makværk Festival
Scroll Scroll ikon
Billedskolen Horsens

Vi vil gerne vise, at med de rigtige rammer kan alle lave noget ret fantastisk. Det er derfor helt naturligt for os at bevæge os væk fra konkurrencedelen som bærende element og i stedet fokusere på at skabe i fællesskab. Her kan alle - uanset forudsætninger - være med til at skabe.

- Helene Engelund, Leder af Billedskolen Horsens

Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley

Tegnefestival helt kort

Siden 2007 har Tegnefestival med stor succes sat et klart og tydeligt fokus på tegnefaget og alt det, der kan fortælles med former og streger.

Ud over den lokale Tegnefestival-uge, bestod festivalen i den årlige afholdelse af DM i Tegning, tegne-battles mellem skoler, efterskoler og gymnasier, ambassadørkurser og en national turné, hvor blyanter blev spidset landet rundt til flere timers tegnemaraton til DM i Tegning On Tour.

Tegneglæden vokser

I årenes løb har Tegnefestival inspireret børn, unge og voksne fra hele landet til at spidse blyanten og dyrke tegnelysten. DM i Tegning har kåret i alt 148 vindere indenfor en række discipliner. Og så har ikke mindre end 113.000 børn, unge og voksne tegnet med, enten fysisk eller via Tegnefestivals live streams og online tegne-udfordringer.

Scroll videre for at se fotos fra Tegnefestival igennem årene.

Tak til vores sponsorer

Makværk Festival er støttet af en lang række sponsorer, hvis opbakning gør det muligt for os at afholde landets fedeste kreative fest. Særligt tak til Spar Nord Fonden - vores hovedsponsor gennem 6 år.